Tilsyn og dokumentation

Lejre Kommune fører tilsyn med Fjordskolen. Tilsynet med det undervisningsfaglige varetages af tilsynskonsulent Bo Pedersen. På baggrund af den nye lovgivning for Behandlings- og specialundervisningstilbud vil Socialtilsyn Øst fremover føre tilsyn med behandlingsdelen. Dette varetages af Anne-Marie Judson og Rikke Harritsø Hansen.

Dokumentation

Fjordskolen udarbejder individuelle elevplaner og årsplaner for alle elever i forlængelse af kravene fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Planerne indeholder elevernes læringsmål, status på målene og fremtidig opfølgning.

Vi afholder statusmøder med forældre, sagsbehandlere og PPR og skole-hjemsamtaler med forældre og elever 1-2 gange om året, afhængigt af kommunens ønsker.

Vil du høre mere?

Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Hvis vi undervejs i et forløb bliver i tvivl om en elevs kognitive formåen, får Fjordskolen lavet en WISC-test (Wechsler Intelligence Scale for Children) af enten PPR Lejre kommune eller privatpraktiserende psykolog. Resultaterne af denne test indgår i arbejdet med målsætninger, og den vedlægges statusrapporten.

​Hvor det giver mening, bliver eleverne vurderet ud fra Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, som er udviklet til at kunne beskrive et udviklingsniveau, der varierer fra 0 til 10 år. Materialet giver mulighed for både at vurdere udviklingsalder samt lave en kvalitativ udviklingsbeskrivelse, hvor særlige ressourcer og interesser beskrives.

​I vores arbejde med dokumentation bruger vi flg.: Tabulex TEA til elevadministration. Systematic MoMo til elevplaner og årsplanlægning.

Sofus Dagbogsprogrammet til elektronisk arkivering af elevdokumenter samt dagbogsnotater. Vi vedhæfter dokumentationen til vores statusrapporter. ​Internt bruger vi Microsoft Office 365 til både elever og personale.

​Vi inddrager eleverne i deres mål – både de faglige, sociale og personlige – og i evalueringerne af dem.

Følg os ​på Facebook

Følg os og få større indblik i vores hverdag og meget mere.

S​kal vi ringe dig op?

Vi er altid klar til at hjælpe dig videre og svare på eventuelle spørgsmål du må have.

Næsvej 13, 4070 Kirke Hyllinge

Udfyld formularen nedenfor