Vi har særligt fokus på børn og unge med forskellige sociale udfordringer og diagnoser – herunder bl.a. ADD og ADHD. Hos os møder eleverne en hverdag præget af ro, faste rutiner og nærværende voksne, der forstår de særlige udfordringer, som følger med ADD.
NB: Børn afbilledet på denne side har ikke nødvendigvis ADD.
Struktur og tryghed for børn med ADD
Børn med ADD har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden i almindelige skolemiljøer. På Fjordskolen møder de en hverdag med klare rammer, genkendelighed og mulighed for pauser og ro, når der er brug for det. Stille fordybelse og tydelig voksenkontakt er afgørende for, at elever med ADD kan trives og udvikle sig.
Vores personale er specialiseret i at støtte elever med opmærksomhedsforstyrrelser – og vi møder dem med tålmodighed og respekt.
Undervisning i små grupper med plads til den enkelte
Hos os foregår undervisningen i små hold med høj voksentæthed – typisk 6-9 elever og 3 voksne. Det giver læreren og pædagogen mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs koncentrations- og energiniveau.
Vi arbejder med visuelle støtteredskaber, tydelige skemaer og korte sekvenser, så elever med ADD kan bevare fokus og få succesoplevelser i undervisningen. Målet er, at barnet skal genvinde lysten til at lære og kunne tage afgangsprøve i de fag, det giver mening i.
Fokus på relationer og trivsel
Børn med ADD kan have svært ved at navigere i sociale sammenhænge – og det tager vi alvorligt. På Fjordskolen arbejder vi både med det faglige og det personlige. Gennem et stabilt voksenfællesskab, forudsigelige rammer og målrettet relationsarbejde hjælper vi barnet til bedre trivsel og styrkede sociale kompetencer.
Vi tilbyder også familierådgivning og støtte hele døgnet, så barn og forældre føler sig trygge og godt hjulpet – også uden for skoletiden.
Kontakt os og hør mere
Vil du høre mere om vores specialtilbud til børn med ADD, er du velkommen til at kontakte os. Ring til Fjordskolen på 28 69 78 23 eller send os en besked – så ringer vi dig op hurtigst muligt.
