Skole for børn med angst

Vi er et behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge med forskellige psykiske og sociale udfordringer – herunder angst. Vi skaber en rolig og forudsigelig hverdag, hvor barnet mødes med forståelse, tålmodighed og trygge voksne, der ved, hvad det vil sige at kæmpe med angst.

NB: Børn afbilledet på denne side har ikke nødvendigvis angst.

Særlig skoleforståelse for børn med angst

Angst kan fylde hele barnets hverdag og gøre det svært – eller umuligt – at gå i en almindelig skole. På Fjordskolen starter vi dér, hvor barnet er. Det betyder, at vi tilpasser krav, skemaer og indhold i tæt dialog med barnet og familien.

Vi møder barnet med respekt for de reaktioner, angsten medfører, og arbejder gradvist på at styrke tryghed og tillid – uden pres og uden at forcere noget.

Små grupper, kendte voksne og faste rammer

Hos os er ro og struktur ikke bare et pædagogisk valg – det er en nødvendighed. Børn med angst har brug for forudsigelighed og nærvær. Derfor arbejder vi i små grupper med faste voksne hele dagen. Det giver barnet mulighed for at føle sig set og hørt – og finde ro i en overskuelig skolehverdag.

Der er altid mulighed for pauser og samtaler, hvis angsten fylder. Ingen bliver presset videre, før de er klar.

Vi bygger barnet op – både fagligt og personligt

Vores mål er ikke blot, at barnet skal kunne følge med i undervisningen, men at det igen får troen på egne evner og modet til at være en del af fællesskabet. Undervisningen er tilpasset den enkelte og kombineres med støtte til den mentale trivsel.

Vi samarbejder tæt med hjemmet og tilbyder også familierådgivning, så barnet får de bedst mulige betingelser – både i og uden for skolen.

Kontakt os og hør mere

Vil du høre mere om vores tilbud til børn med angst, er du meget velkommen til at kontakte os. Ring på 28 69 78 23 eller send os en besked via kontaktformularen – så ringer vi dig op og fortæller mere om, hvordan vi arbejder.