Vi opgiver ikke nogen

Vi opgiver ikke nogen

Mange af vores forældre har i tidligere skoletilbud oplevet at få den besked, at ”vi kan ikke rumme jeres barn længere”. Sådan er det ikke på Fjordskolen.

Hvis vi efter en grundig visitation og samtaler med jer og jeres barn beslutter os til at sige ja til, at vi kan hjælpe jeres barn, så opgiver vi ikke. Og det er der i øvrigt heller ikke nogen grund til. Som regel oplever vi, at vores undervisnings- og behandlingsmiljø med små grupper, mange professionelle voksne og trygge, kærlige rammer får jeres barn til at slappe af, så vi sammen kan (gen-)finde hans eller hendes ressourcer og lysten til at lære og have det godt med kammeraterne.

​Det betyder ikke, at alle problemer forsvinder, når jeres barn starter hos os. Men det betyder, at vi sammen – I, jeres barn og vi – skal løse den opgave at få jeres barn i trivsel igen